Studie- og ordensregler
|
ALMINDELIG ORDEN OG SAMVÆR OG AKTIV DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN
|
|
Da Vestfyns Gymnasium er et uddannelses- og arbejdssted for mange gælder de almindelige regler for god opførsel.
Der skal altid udvises omtanke og hensyn til skolens funktion, inventar og materiel.
Ved forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af bygninger og inventar vil skolen gøre erstatningsansvar gældende.
Enhver på VG er forpligtet til at bidrage til fastholdelse af et godt arbejdsmiljø. Ingen må udsættes for – eller udsætte andre for – nedværdigende eller krænkende behandling.
Overtrædelse af skolens studie og ordensregler vil medføre sanktioner efter Rektors afgørelse, og kan i de alvorligste tilfælde medføre bortvisning fra skolen
|
|
Klasselokalerne
Man skal møde rettidigt til undervisningen og undgå at forlade klassen, mens der undervises. Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne. Læreren kan i særlige tilfælde dispensere herfor.
Klasselokalerne skal efter hver lektion efterlades i ryddelig stand. Affald smides i affaldskurvene, bordene stilles på plads, og stolene hænges op under bordene. Det er elevernes og lærernes fælles ansvar, at der er ryddet op, når lokalet forlades.
Udvis respekt og åbenhed for undervisningen, så ikke andres engagement, lyst og muligheder for at deltage konstruktivt i undervisningen begrænses.
|
|
Kantinen og andre fællesområder
Mad og drikke skal indtages i kantinen og fællesområderne. Der er selvafrydningspligt. Kopper, tallerkner og bestik skal placeres på afrydningsbordene i kantinen efter endt brug. Skrald af enhver art skal placeres i skraldespandene. Papir og blade skal i genbrugscontaineren.
Den afsluttende oprydning af kantinen går på omgang mellem klasserne, og skal være færdig senest kl. 15.15.
Musikanlægget må kun benyttes i pauserne.
Vis hensyn til undervisningsaktiviteter, der foregår i og op til skolens fællesområder.
|
|
EDB-lokalerne, bibliotek, studiecenter og andre fagområder
Der henvises til de opslåede eller på anden måde offentliggjorte regler.
|
|
Udendørsarealerne
Parker dit køretøj på de arealer, der er afsat til det, og på en måde, at anden trafik ikke generes. Elevparkering må kun ske på p- pladsen ved hovedindgangen. Solgården skal være ryddelig. Skrald af enhver art skal placeres i skraldespandene.
|
|
Bøger og andre undervisningsmidler
Eleverne låner som hovedregel bøger og andre undervisningsmaterialer af skolen. Der må ikke skrives bøgerne. I tilfælde af skader på eller manglende tilbagelevering af disse, vil skolen gøre erstatningsansvar gældende.
|
|
Røgfri skole
Rygning er kun tilladt udendørs. Kast ikke cigaretstumper uden for askebægrene.
|
|
Alkohol og rusmidler
Det er ikke tilladt i undervisningstiden at indtage – eller være påvirket af – alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Dispensation fra det generelle alkoholforbud i forbindelse med festlige arrangementer aftales med Rektor.
|
|
Studierejser, ekskursioner m.m. uden for VG
Skolens generelle studie – og ordensregler gælder også ved studierejser, ekskursioner og anden undervisning uden for VG, samt i elevernes fritid, hvor denne indgår i sammenhænge der kan identificere vedkommende med skolen.
Eleverne er i øvrigt forpligtet til at følge lærerens anvisninger.
|
|
OPRYKNING
En elev, der har 2,0 eller derover i vægtet gennemsnit, jf. reglerne herom, af de karakterer, herunder standpunktskarakter og prøvekarakterer, karakteren for den større skriftlige opgave og lignende, der er opnået ved skoleårets afslutning, har krav på oprykning til næste klassetrin.
Hvis en elev derimod har et vægtet karaktergennemsnit på under 2,0, har skolens leder mulighed for at nægte den pågældende oprykning til næste klassetrin. Et gennemsnit på under 2,0 er ikke i sig selv tilstrækkeligt til nægtelse af oprykning. Skolen foretager en nærmere vurdering af m den pågældende elev anses for at have fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, og om eleven vurderes at kunne gennemføre det følgende skoleår på normeret tid med et vægtet gennemsnit på mindst 2,0. I denne vurdering indgår fx elevens manglende aflevering af opgaver, omfanget af fravær og eventuelle årsager hertil. På baggrund af denne vurdering træffer skolens leder afgørelse om, hvorvidt eleven skal nægtes oprykning. Før der træffes afgørelse om nægtelse af oprykning, skal der indhentes en udtalelse fra eleven. Når afgørelse om nægtelse af oprykning er truffet, skal afgørelsen ledsages af en klagevejledning. Når en elev nægtes oprykning, forudsættes det, at eleven tilbydes almindelig vejledning om gennemførelse af uddannelsen.
|
|
SNYD
Hvis skolen opdager at en elevs opgave er afskrift fra en anden opgave eller i øvrigt vurderes som snyd, vil opgaven ikke tælle som afleveret og der vil blive givet en skriftlig advarsel.
|
|
MØDEPLIGT
Der er mødepligt i alle fag samt pligt til at aflevere alle opgaver, der stilles i fag med skriftligt arbejde.
Principielt er alle former for manglende fremmøde fravær og kan medføre en sanktion.
Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet. D.v.s. at fravær i forbindelse med bus forsinkelse, sygdom, læge – og tandlægebesøg, session, barsel, køreprøve m.v. og ferie /- fridage uden for skolens ferieplan medregnes som fravær.
På VG godskrives nedenstående former for manglende fremmøde:
- samtale med studievejleder, Rektor, inspektor
- deltagelse på skolehold i idræt, kor
- anden aktivitet hvor man repræsenterer skolen
- udveksling
- ekskursioner
- deltagelse i elevrådsmøder
M.h.t. de skriftlige afleveringer er der både et kvantitativt og kvalitativt aspekt. Det er faglæreren der vurderer om en afleveret opgave er acceptabel. Et stykke papir med en underskrift kan aldrig tælle som en afleveret opgave.
Der er ingen centralt fastsatte regler for hvornår en skole skal gribe ind overfor den enkelte elevs forsømmelser. 10% / 15% reglen er væk.
Det beror således på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, hvornår skolen griber ind overfor fravær.
Her vil der blive taget fornødent hensyn til elever, der har fravær p.g.a. langvarig sygdom eller handicap.
Elever har pligt til at deltage i årsprøver efter 1.g og 2.g. Elever der af anden årsag end sygdom ikke deltager i årsprøverne risikerer at nægtes oprykning i næste klasse. Elever i 2.g og 3.g, der af anden årsag end sygdom, ikke deltager i en terminsprøve kan ikke som led i gymnasieforløbet deltage i prøverne til studentereksamen. Elever der af anden årsag end sygdom ikke deltager i eller ikke påbegynder en prøve i et fag, der afsluttes det pågældende år, kan ikke rykkes op i næste klasse.
Skolen forbeholder sig ret til at afkræve eleven en lægeerklæring som betales af eleven.
|
|
Registrering
Faglæreren registrerer altid ethvert fravær og manglende skriftlige arbejde. Det er elevens ret at kende sine fraværstal.
Fraværsregistreringen omfatter hele skoleåret, og kan i særlige tilfælde udstrækkes til at gælde mere end 1. år.
|
|
Besked fra eleven
Eleven har pligt til at give skolen besked om fravær.
Konkret betyder dette at:
- ved sygdom over 3 dage skal der ringes til kontoret. Skolen forbeholder sig ret til at afkræve eleven en lægeerklæring som betales af eleven
- ved delvis eller hel fritagelse fra idræt kræves en særlig lægeerklæring som fås hos EJ og betales af eleven.
- ved korterevarende sygdom, fravær i forbindelse med session, barsel, bus forsinkelser, køreprøve, læge- og tandlægebesøg, afleveres – umiddelbart efter man møder i skole igen – en udfyldt blanket (gul) som hentes ved kontoret.
- alt fravær som ikke indbefatter ovenstående, eller som der ikke er en acceptabel forklaring på, defineres som pjæk
Elever der mener sig berettiget til godskrivning af fravær skal meddele dette hurtigt via en særlig blanket (hvid) der hentes ved kontoret
|
|
Sanktion
Hvis elevens fravær og/ eller manglende skriftlige afleveringer, giver anledning til bekymring, vil eleven – og dennes forældre hvis eleven er undergivet forældremyndighed – blive advaret om at en skriftlig advarsel vil blive givet med mindre eleven ændrer adfærd.
Den skriftlige advarsel indeholder varsling af sanktioner. En advarsel kan ikke overføres fra det ene skoleår til det næste, med mindre der er tale om alvorlige gentagelsestilfælde eller lignende.
Hvilken sanktion der kan komme på tale afhænger af en helhedsvurdering.
Sanktionerne for fravær og manglende skriftlige afleveringer er:
-henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin i det pågældende år. Der gives ikke årskarakter og givne årskarakterer bortfalder.
- fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere af de fag, der afsluttes det pågældende år. Det kan enten indebære at eleven nægtes oprykning, eller at eleven oprykkes til næste klassetrin og der aflægges prøve i det eller de pågældende fag.
- bortvisning i særlig graverende tilfælde
I særlig alvorlige tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan sanktionerne iværksættes uden forudgående advarsel.
|
|
SU
En tilsidesættelse af skolens studie - og ordensregler kan bringe en elevs SU i fare. Det er en betingelse for at få SU at en elev er studieaktiv, d.v.s. deltager i den obligatoriske undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.m.. Elever der ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser anses dog efter SU – styrelsens praksis fortsat for studieaktive, hvis skolen skønner, at de kan indhente det forsømte.
Det er skolen der kontrollerer og træffer afgørelse om en elevs studieaktivitet.
|
|
Inspektor Erik Jorsal
|
|
|
|