Operation Dagsværk

Onsdag den 5. november i år er Dagsværkdagen – her har alle gymnasieelever fri for at kunne arbejde og tjene penge til et udviklingsprojekt i Irak.

Dagsværkgruppen

Her på Vestfyns Gymnasium er vi en Dagsværkgruppe, som står bag alt det, der foregår. Vi hænger plakater op og sørger for alt det praktiske med at pengene samlet ind efter dagen – og hvad vi nu ellers finder på. Alle er meget velkomne.

Operation Dagsværk – en organisation af og for unge

Operation Dagsværk er den organisation, som står bag Dagsværkdagen. Vi er en organisation, som er ledet af gymnasielever, og den årlige kampagne om årets projekt udføres af os i Dagsværkgrupperne. Hvert år vælger vi et projekt, som vi vil støtte – i år foregår det i Irak. Der er Dagsværkgrupper på ca. 150 gymnasier – og i løbet af de sidste 25 år har Operation Dagsværk i alt samlet over 120 millioner ind. 

Læs meget mere om Operation Dagsværk på www.od.dk

 

Instagram