Udveksling med Frankrig og Spanien

 

Lycée Saint Joseph i Bressuire og I.E.S. Beatriz de Suabia i Sevilla


En udløber af Comenius-samarbejdet er elev- og lærerudveksling med gymnasierne i Bressuire og Sevilla.
Når vi besøger hinanden, er det med privat indkvartering, hvilket selvfølgelig – udover at det er en stor oplevelse, - er med til at gøre rejsen billig. Elever og lærere får hermed lejlighed til at følge med i en fransk, spansk - henholdsvis dansk - families hverdag og levevis. Udover at de danske elever følger timer på skolen, bliver der lavet et særligt program for alle de udenlandske elever, f. eks. med ekskursioner i omegnen. Ofte følger der i kølvandet på et sådant besøg et varigt venskab med flere genbesøg.
Særligt dygtige elever har mulighed for supplere besøgene med et to ugers udvekslingsophold i hhv. Bressuire og Sevilla.

Bressuire er en mindre by i Loire-dalen, ca 400 km sydvest for Paris og gymnasiet er som VG et ”oplandsgymnasium” med ca. 1200 elever fordelt på flere former for ungdomsuddannelse. Bressuire er beliggende i Poitou-Charentes, et relativt fladt, men smukt landskab, som er kendt for landbrug, kvægavl og ikke mindst fremstilling af gedeost og vindyrkning.
Sevilla ligger i den bjergrige region Andalusien i den sydlige del af Spanien, som er kendetegnet af arabisk arkitektur, oliven- og appelsindyrkning og tyrehold. Gymnasiet er et bygymnasium med ca. 1300 elever og skolen tilbyder både en almen og en teknisk uddannelse.

 

Instagram