Om livet på VG

Det er eleverne der allerbedst kan bekrive livet på VG. Derfor kan du her læse to indlæg om hvordan det er at være elev på VG. Den første er en generel beskrivelse af de tre år i gymnasiet, skrevet af en 1.'er og en 3.g'er.
Den anden går tæt på det første halveår i 1.g, og er naturligt nok skrevet af en 1.g'er.
 

3 år på VG

Af Anna Søgaard Frandsen og Anne Lind Andersen

Skolestart er altid et vendepunkt. For nogle betyder det starten på et helt nyt kapitel i livet, for andre endnu et fantastisk år med nye oplevelser indenfor VG’s mure, og for nogle er det et springbræt ud i den virkelige verden. Gymnasiet kan godt virke lidt skræmmende for nyudklækkede afgangselever fra folkeskolen, hvor rygterne om de enorme lektiemængder og de farlige 3.g’ere er blevet spredt godt og grundigt.
Men frygt ej - at tilslutte sig Vestfyns Gymnasium er at tilslutte sig et helt særligt fællesskab. Et fællesskab med plads til lige den du er, en tryghed, der danner et sikkert grundlag for den dannelsesrejse, man vil opleve i løbet af de forestående tre år.

På VG bliver samhørigheden vægtet meget højt, og alle nye elever er blot venner, man endnu ikke har lært at kende. I dagligdagen kommer det til udtryk i den dejlige kemi, der er på tværs af alle årgangene, som især ses til festerne - endnu en af VG’s specialiteter. Især de månedlige fredagscaféer er et godt mødested for eleverne, hvor mange nye venskaber kan opstå. Mht. festerne er hver enkelt også en helt særlig oplevelse, hvad end det er introfesten, hvor alle indtryk er helt nye, årsfesten, hvor der bliver skruet op for en ekstra tand glamour, eller elevweekenden, hvor elevernes sammenhold virkelig står distancen, da det er en helt igennem elevarrangeret fest, hvor der danses til den lyse morgen med efterfølgende overnatning og morgenmad. Et event, der kun finder sted på VG som det eneste gymnasium i hele Danmark. Og vi er ikke i tvivl om, at det skyldes den omtanke og nærhed, vi har for hinanden.

Men VG er jo andet end fester, og så sandt som det er sagt, fylder lektierne også sin del. Man skal pludselig vænne sig til en helt ny mængde dag-til-dag-lektier, hvor man står en del mere på egne ben end i folkeskolen, da vi jo skal lære den selvstændige arbejdsproces. Dermed ikke sagt, at man er helt alene og fortabt, for lærerne er trods alt også mennesker og modtagelige for dialog – de skal bare overbevises med de rette argumenter. To gange om ugen afholdes der også en lektiecafé, hvor der er mulighed for at få lektiehjælp fra faglærere og andre elever. En stor hjælp for os alle!

Heldigvis vokser ens interesse for fagene og deres brugbarhed også i takt med klassetrinene, for ny indlæring bærer tit lysten til mere med sig.
Ser man VG i perspektivet som kommende 2.g’er, ved man nu, hvilket favnende sted man heldigvis er landet og ser med forventning frem til de kommende udfordringer, de næste år vil bringe. Som kommende student føler man sig godt dækket ind til at skulle møde resten af verdenen. Det skyldes ikke mindst de værdier vi har fået med fra VG, som har givet os et åbent sind og mod på udfordringer samt en god portion faglighed.

Så velkommen til VG – du vil ikke fortryde det!
 

Ny på VG

Af Femke Dijkstra Zegers

Da vi startede i 1.g på Vestfyns Gymnasium var det med forskellige oplevelser i bagagen. Nogle kom direkte fra 9. klasse, andre kom fra et år på efterskole eller 10. klasse, og nogle få havde haft helt andre oplevelser uden for Danmarks grænser. Alle mødte op med et åbent sind og var klar til at møde nye mennesker og potentielle venner/veninder.

For mig var det en meget spændende dag. Jeg var en af dem, der havde været i udlandet og skulle nu til at vænne mig til det danske skolesystem igen. Det mest spændende ved dagen var selvfølgelig, at jeg skulle møde min nye klasse. Før jeg skulle møde dem, var der mange spørgsmål, der fløj rundt i mit hoved. Hvem ville jeg møde, hvordan ville de være som personer, og ville jeg passe ind? Men jeg havde ikke nogen grund til bekymring, for alle var meget flinke, og selvom alle var en smule generte, var der med det samme en god stemning.

Til introfesten, årets første fest, hvor alle de nye 1.g-klasser starter med at spise sammen, blev vi rystet mere og mere sammen, og det var rigtigt sjovt med små lege, som tutorerne havde arrangeret. Den følgende tid gik ret hurtigt, og pludselig skulle vi på den traditionelle introtur. Vi tog alle cyklerne til Lærkedal, hvor vi skulle overnatte. Vi havde som nogle af de få godt vejr, og vi brugte al tiden udenfor med at spille fodbold. Og eftersom vi var a-klassen, havde vi guitarer med, og vi sad i rundkreds og sang sange. Lærerne have lavet programmet til os, og det bød på blandt andet natløb og morgen-tae-bo-træning for at skabe sammenhold i klassen.

Frem mod jul blev sammenholdet bedre og bedre i klassen, og så kom tiden, hvor vi skulle vælge vores definitive studieretning. Alle i min klasse var meget spændte på, om deres førsteprioritet ville blive oprettet, eftersom det ikke er så almindeligt, at der oprettes en musiklinje. Det blev der dog i år, men til min skuffelse blev den studieretning, jeg selv havde ønsket, ikke oprettet, derfor var jeg nødt til at skifte klasse.

Efter jul skulle jeg så møde min nye klasse. Igen kom alle spørgsmålene i mit hoved. Ville jeg mon passe ind i min nye klasse? Heldigvis var min nye klasse rigtig god til at få de nye elever ind i fællesskabet, og nu glæder jeg mig til at tilbringe de næste to år sammen med dem.
Instagram