GDPR – Ansøgere, elever og forældre

GDPR – personsdataforordningen, indsigtsret mv. til personlige oplysninger

Sådan behandler vi dine personoplysninger på VG

Når du søger ind på Vestfyns Gymnasium, modtager vi dine personoplysninger fra Optagelse.dk og din vejleder. Når du bliver elev, registrerer vi oplysninger som navn, cpr-nummer og adresse – og i nogle tilfælde også særlige oplysninger som fx helbredsforhold.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med persondataforordningen og dansk lovgivning. Det betyder, at vi passer godt på dine data og kun bruger dem, når det er nødvendigt – fx i forbindelse med optagelse, undervisning, vejledning eller kontakt med hjemmet.

Du – og dine forældre, hvis du er under 18 – har ret til:

  • at få at vide, hvilke oplysninger vi har
  • at få rettet eller slettet oplysninger, der er forkerte
  • at sige fra, hvis du ikke ønsker, at vi bruger bestemte data

Vi vurderer alle henvendelser og giver dig svar. Du kan altid kontakte os, hvis du vil høre mere om dine rettigheder eller vores persondatapolitik:

cv@vestfyns-gym.dk

It-sikkerhed

Vi sørger for sikkerhed på skolens netværk og systemer – men du spiller også en vigtig rolle. Derfor beder vi dig:

  • Hold dit password for dig selv – og skift det, hvis du er i tvivl
  • Opdater din computer og brug antivirus
  • Lås din skærm, når du går fra den
  • Del ikke følsomme oplysninger, når du er tilsluttet en tavle
  • Undgå ukendte USB-nøgler og mistænkelige mails
  • Lav backup – både i skyen og fysisk
  • Tænk over, hvad du deler – og vis respekt på skolens platforme og sociale medier
  • Undgå at låne din computer ud eller logge på andres enheder
  • Tjek hvor du gemmer dine filer (privat eller skolekonto) – og husk at overføre dem, inden du stopper på VG
  • Sørg for, at din computer fungerer op mod eksamen – du kan ikke regne med at låne udstyr

Og vigtigst af alt: Brug din sunde fornuft. Spørg, hvis du er i tvivl.