Udvekslingselever på VG

Udvekslingselever på VG

På VG har vi hvert år udenlandske studerende, der følger undervisningen og er en del af skolens sociale liv. Opholdet varer som regel et år og for både lærere og elever er det en god anledning til at stifte bekendtskab med en anden kultur gennem en levende repræsentant.
Unge mennesker fra vidt forskellige lande har gennemført et udvekslingsopholdt på VG: I begyndelsen af forløbet foregår kommunikationen hovedsagligt på engelsk, men fælles for alle elever er, at de lærer dansk gennem undervisning på skolen, hos værtsfamilien og på et intensivkursus på sprogskolen.
Det kræver selvsagt mod at rejse til et fremmed land med andre traditioner og omgangsformer – alene maden kan være en stor udfordring for en person, der kun er vant til mors kødgryder.