Kvalitet

Vestfyns Gymnasium anvender i lighed med andre gymnasiale uddannelser et kvalitetssikringssystem, der skal sikre gode resultater og en fortsat stærk skoleudvikling. Udgangspunktet for kvalitetssikringssystemet er gældende lovgivning på området suppleret med Vestfyns Gymnasiums egen strategi, mål og handlingsplaner.   

Målet er, at skolens elever skal have den bedste undervisning med gode eksamensresultater til følge, men også at de udvikler sig til demokratisk dannede borgere, der med deres mange kompetencer skal kunne agere i en foranderlig verden – lokalt såvel som globalt. 

Kvalitetssikringssystemet hviler på 2 hovedsøjler:  

1. Skoleevalueringsplan 

Skoleevalueringsplanen omfatter den overordnede evaluering af kvalitet og resultater: 

  • Værdigrundlag 
  • VGs strategi og visionsplan 
  • Skolens løbende kvalitetsmål 
  • Elevtrivselsmålinger 
  • Arbejdspladsvurdering (APV)

2. Undervisningsevalueringsplan 

Undervisningsplanen omfatter: 

  • Evalueringen af den enkelte elev og elevsamtaler 
  • Evalueringen af undervisningen 
  • Evaluering af de overordnede kompetencer i studieplanen

 1. Skoleevalueringsplan

Værdigrundlag
Det er rektors opgave at sikre, at skolens værdigrundlag kommer til debat i forbindelse med, at der hvert 5. år fastlægges en ny visions- og strategiplan.          

Skolens strategi og fokusområder 
Skolens strategi i form af fokusområder, mål og handlingsplaner revideres grundigt hvert 5. år. Arbejdet former sig som en involverende proces med inddragelse af både elever, ansatte, ledelse og bestyrelse. Den nuværende visionsplan er vedtaget i bestyrelsen i 2020 efter et forarbejde med inddragelse af både elever, lærere og ledelse. Bestyrelsen har været en del af processen frem til vedtagelsen. Næste større revision forventes at finde sted i skoleåret 24/25 

I Visions- og strategiplanen er der blandt andet fokus på forskellige indsatsområder: 

Digital Dannelse 

Bæredygtighed 

Supervision 

Overgangen fra grundskole til gymnasiet 

Innovation 

På de forskellige områder er der nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med implementeringen. Der er ledelsesrepræsentanter i samtlige arbejdsgrupper.   

På alle indsatsområder er der opstillet mål samt formuleringer omkring målopfyldelsen. 

Ledelsen samler løbende op på indsatsområderne, og rektor udarbejder årligt en status. Ledelsen orienterer bestyrelsen om indsatsområderne på det årlige temamøde og en handleplan for indsatsområderne præsenteres ligeledes ved samme lejlighed.   

Skolens løbende kvalitetsmål 

Karakterer og løfteevne  

Årets resultater i form af karakterer og løfteevne på hold og i fag opgøres via UVM på et relativt detaljeret niveau for den enkelte institution. Ledelsen bringer resultaterne til drøftelse i faggrupperne og MUS-samtaler. 

Karakterniveauerne og gymnasiets løfteevne bringes årligt til drøftelse i bestyrelsen. 

 

Frafald, gennemførselsprocenter 

Det årlige nettofrafald opgøres hvert år på de enkelte årgange, og UVM opgør de årlige gennemførselsprocenter på stx. Begge dele er en del af årsrapporten (regnskab), der forelægges for pædagogisk råd, samarbejdsudvalget og bestyrelsen. 

 

Overgang til videregående uddannelser 

Overgangen til de videregående uddannelser drøftes hvert år. Drøftelserne sker på baggrund af det årlige udtræk fra den Koordinerede Tilmelding (KOT’en). Dataene viser, hvor mange ansøgere fra Vestfyns Gymnasium, der optages på de videregående uddannelser. Drøftelserne finder sted i ledelsen og bestyrelsen. Data offentliggøres ligeledes her via UVM på et detaljeret niveau for den enkelte institution. 

Trivselsmålinger 

Trivselsmålingen hos elever står centralt i kvalitetsarbejdet på Vestfyns Gymnasium. Den årlige elevtrivselsmåling gennemføres med henblik på at forbedre elevernes trivsels- og læringsmiljø på skolen. Der er især fokus på elevernes faglige og sociale trivsel, men også undervisningsmiljøet inddrages. Undersøgelsen bliver fremlagt i elevrådet, pædagogisk råd, ledelsen og bestyrelsen. 

Klassebenchmarkingrapporten følges op af en handlingsplan i den enkelte klasse. Klasseteamet tager initiativ til at udarbejde en handlingsplan sammen med klassen. Elevteamet er inddraget i opfølgningen.                                                                       

De overordnede udfordringer, der måtte være, følges op af ledelsen. 

Trivselsmålingerne offentliggøres på gymnasiets hjemmeside under ”Elevtrivsel”. 

 

ArbejdsPladsVurdering (APV) 

I henhold til bekendtgørelsen om arbejdsmiljø udarbejdes hvert tredje år en arbejdspladsmiljø-vurdering (APV) også kaldet medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). Igennem den identificeres og kortlægges skolens samlede arbejdsmiljø, og på den baggrund beskrives og vurderes evt. arbejdsmiljøproblemer.   

Gymnasiets arbejdsmiljøudvalg udpeger og prioriterer løsninger på skolens eventuelle arbejdsmiljøproblemer og udarbejder en handlingsplan for det videre arbejde, som så præsenteres for samarbejdsudvalget. Ledelsen følger op. Den seneste APV/MTU blev lavet i skoleåret 20/21. Næste APV finder sted i løbet af 23/24. 

  1. Evalueringsplan for undervisningen

Den samlede evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling omfatter a) evaluering i forhold til den enkelte elev og b) evalueringen af undervisningen  

Centralt i hele evalueringen er, at eleverne løbende og på varierende måder inddrages i evalueringen af både dem selv og undervisningen. Vi vægter dialogen mellem elever og lærere højt i vores værdigrundlag og dette afspejles i vores evalueringskultur.  

a) Evaluering i forhold til den enkelte elev
Den enkelte elevs læring er i fokus gennem hele uddannelsesforløbet. Ud over den almindelige dialog med læreren i den daglige undervisning arbejdes der i disse år meget med at styrke den formative evaluering. Her støttes den enkelte elevs læreproces løbende via såvel mundtlig som skriftlig feedback og feed forward. I forhold til den summative evaluering evalueres på stx den enkelte elevs faglige standpunkt ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Hertil kommer slutevalueringer af større skriftlige opgaver. Afgivelse af standpunktskarakter følges op med kommentarer fra læreren. 

Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. Hvis standpunktskarakterer ligger på -3 eller 00 eller er faldet drastisk siden sidste karaktergivning, understøttes karakteren af en pædagogisk vejledende kommentar, så karakteren ikke står alene. 

Stx – grundforløb 

Ved grundforløbets afslutning gennemføres en skriftlig screening i matematik samt afsluttende eksaminer i fagene ap og nv. 

Der gives ikke standpunktskarakterer i grundforløbet i 1.g. 

Den enkelte elev har lige inden de skal træffe valg om studieretning en afklaringssamtale med en person fra ledelsen eller studievejleder forud for studieretningsvalget. 

I afklaringssamtalen kan matematikscreeningen inddrages og elevens faglige interesse italesættes for at kunne træffe et oplyst valg om ønsker til studieretning.   

 

Elevsamtaler og karakterer 

I 1.g gives de første standpunktskarakter i forårssemesteret. Standpunktskaraktererne gives i 2. og 3.g i november og marts måned. For alle årgange gives der årskarakterer ved skoleårets udgang forud for eksamensperioden. 

Teamlederne gennemfører på stx to elevsamtaler om året. Samtalerne handler først og fremmest om den enkelte elevs refleksioner over egen læring, herunder hvad der styrker den enkeltes engagement, fordybelse og udbytte. Udgangspunktet for samtalerne er den enkelte elevs egen oplevelse af hans/hendes konkrete udviklings- og problemfelter i forbindelse med arbejdet med fagligt stof og faglige ”koder”, valg af læringsstrategi, lektielæsning og læringsmiljø i klassen. Teamets forudgående observationer af eleverne samt input fra elevteamet om klassen generelt kan trækkes ind, hvor det vil være naturligt ift. elevens egen dagsorden.   

Rådgviningsmøder 

I forlængelse af at der er afgivet standpunktskarakterer (stx) afholdes rådgivningsmøder mellem klassens team, studievejleder og vicerektor. De enkelte elevers faglige resultater og evt. fravær gennemgås. Gruppen tager stilling til, om der er behov for at iværksætte en fælles opfølgning på den enkelte elevs resultater. 

I 1g afholdes der én gang om året en elev-forældrekonsultation, hvor den enkelte elev evt. sammen med forældre har mulighed for en konsultation ved 2 af klassens lærere. I den forbindelse indhentes der kommentarer fra resten af klassens lærere, så det er muligt at udtale sig bredt om elevens faglige standpunkt og engagement.  

b) Evalueringen af undervisningen 

Minimum to gange om året forestår læreren en evaluering af undervisningen på hvert hold. Læreren beslutter selv evalueringsformen, men efter aftale mellem ledelsen og lærerkollegiet skal den ene af disse to evalueringer besvares anonymt.   

Evalueringen indebærer dialog mellem læreren og eleverne om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. En del af evalueringen er også at afstemme de gensidige forventninger, alt sammen med henblik på en forbedring af kvaliteten af undervisningen. I forlængelse af evalueringen aftales hvilke tiltag, der er hensigtsmæssige for at øge udbyttet. 

I MUS-samtalen med den enkelte lærer er der også fokus på undervisningen. Den enkelte lærer medtager evalueringer til MUS-samtalen, hvor de gøres til genstand for en drøftelse med nærmeste leder. I MUS-samtalerne kan der tillige indgå drøftelser af opnåede resultater (karakterer). 

c)  Evaluering af de overordnede kompetencer i studieplanen 

Studieplanen, der omfatter alle klassens fag, skal sikre sammenhæng og progression i uddannelsen og fungere som udgangspunkt for lærernes fælles planlægning i den enkelte klasse. Studieplanen og teamets arbejde omkring denne er klassernes redskab til at facilitere lærersamarbejdet om centrale faglige og studiemæssige kompetencer i og på tværs af fagene og progressionen i disse. Teamet i de enkelte klasser har ansvaret for igangsætning og den løbende justering og opdatering af dette samarbejde. 

Teamet kan indkalde ledelsen og de andre lærere til møde, hvis der er behov for en justering eller en snak om den pædagogiske linje. Det er desuden også muligt at igangsætte supervisionsforløb til særlige problematikker i klasser. I teamet foretages den centrale planlægning af og opfølgning på klassens arbejde omkring elevernes kompetence- og dannelsesudvikling. 

Organisering af kvalitetsarbejdet 

Bestyrelsen fastlægger institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt og har derfor på en række områder ansvaret for uddannelsernes kvalitet. Bestyrelsen drøfter løbende en række af de opnåede resultater og sikrer den fornødne opfølgning. 

I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og det pædagogiske arbejde og er i det daglige arbejde den kvalitetsansvarlige på en række områder. I relation til det pædagogiske kvalitetsarbejde er opgaverne uddelegeret til vicerektor og uddannelseslederne. 

De forskellige resultater drøftes på de indre linjer i forskellige fora som klasseteam, elevråd, faggruppemøder, arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget mv. 

Pædagogiske ledere 

De enkelte pædagogiske ledere har ansvaret for kvaliteten indenfor deres respektive ansvarsområder. Samlet koordinerer ledelsen indsatsen og sikrer løbende, at de nødvendige data indsamles og bringes på en form, så de kan indgå i de fortløbende drøftelser. 

Pædagogisk udvalg og Pædagogisk råd.  

Begge grupper er en del af skoleudviklingen. Her ideudveksles, drøftes, høres om fokusområder, mål og handlingsplaner. 

Det er også i disse fora, hvor lærerne drøfter centrale spørgsmål i relation til undervisningen, planlægningen, nye undervisningsformer, it etc. 

Teamledelse 

Teamlederne har ansvaret for den centrale planlægning af og opfølgning på klassens arbejde omkring trivsel, koordinering af skriftlige opgaver og lign. Teamlederne har ligeledes ansvaret for, at studieplanen løbende bliver justeret og opdateret.  

Lærergruppen – den enkelte lærer 

Den enkelte lærer er nøglepersonen i kvalitetsarbejdet. Det gælder både i forhold til den enkelte elev, undervisningen i faget, de tværfaglige forpligtelser og opfyldelsen af de mange overordnede mål. Arbejdet med kvalitet kan derfor ikke ses uafhængigt af ressourcetildeling og løbende kompetenceudvikling. 

Vestfyns Gymnasium, september 2022 

 ____________________________________

 

Tidligere kvalitetssikring på Vestfyns Gymnasium kan hentes her:

2018-2019

https://www.vestfyns-gym.dk/wp-content/uploads/2023/02/Kvalitetssikring-paa-Vestfyns-Gymnasium-2018-2019.docx

 

2019-2020

https://www.vestfyns-gym.dk/wp-content/uploads/2023/02/Kvalitetssikring-paa-Vestfyns-Gymnasium-19-20.docx

 

2020-2021

https://www.vestfyns-gym.dk/wp-content/uploads/2023/02/Kvalitetssikring-paa-Vestfyns-Gymnasium-2020-2021.docx

 

2021-2022

https://www.vestfyns-gym.dk/wp-content/uploads/2023/02/Kvalitetssikring-paa-Vestfyns-Gymnasium-2021-2022.docx

 

2022-2023

https://www.vestfyns-gym.dk/wp-content/uploads/2023/02/Vestfyns-Gymnasiums-kvalitetssikringsplan-2022-2023.docx