VidensGuider

Få et nyt indspark i undervisningen,
når dygtige elever fra Vestfyns Gymnasium
underviser din klasse i et emne, som du har valgt.
Læs mere og se hvilke emner, du kan vælge.

VidensGuider

Elev-til-elev

Projekt VidensGuider bygger på elev-til-elev undervis­ning. Dvs. ideen er, at dygtige VG-elever (VidensGuiderne) lånes ud til interesserede grund­skoleklasser i nogle få moduler og står for undervis­ningen i et aftalt emne, som har været gennemgået i timer på gymnasiet. VidensGuiderne forbereder undervisningen med hjælp og sparring fra deres lærer i faget.

Erfaringerne fra projektets første år har været meget positive med fine tilbagemeldinger fra både grundskoleklasserne og VG-eleverne.

Lærer til elev

Foruden elev til elev-muligheden tilbyder Vestfyns Gymnasium muligheden for, at udvalgte fagtilbud undervises af skolens lærere, evt. i kombination med VidensGuiderne. Dette sikrer flere faglige kombinationer og dermed flere valg som grundskoleklasse.

Modulerne kan både afholdes ude på de enkelte grundskoler, ligesom man som klasse kan komme på VG i et eller flere moduler. På grundskolerne er I meget velkomne til at sammenstykke moduler, som I vil. Der kan være moduler, der ikke kan afholdes, hvorfor vi beder om flere ønsker.

VidensGuider

Fransk

Emne: Præsentation af en interaktiv fransktime
Kort beskrivelse: I denne første fransktime lærer eleverne præsentationsgloser og “hilse på” udtryk samt tallene 0 – 10.

Fokus er på interaktiv undervisning med bla. learning.apps, quizlet live og Kahoot.

Målgruppe:5.-10. klasse
Hvor: VG, fransklokale 19
Forudsætning: Eleverne skal have internetadgang og medbringe egen pc samt hørebøffer til timen

Spansk

Præsentation af faget og lær ”hilse på” udtryk.

Modulet vil være en blanding af traditionel undervisning og interaktiv undervisning. Der læres simple gloser og tallene 1-10.

Målgruppe: 5. – 10. klasse
Foregår på VG med spansklærer.
Krav: Eleverne skal medbringe egen computer med høretelefoner til.
Omfang: 90 min.
Kontakt: Anna Riber
AR@vestfyns-gym.dk

Latin

“Den kulturelle og sproglige arv fra grækerne og romerne”
klassetrin/målgruppe. 8.-10. klasse

Krav: Lokale med projektor.
Kontakt: Merle Westergaard
ME@vestfyns-gym.dk

Oldtidskundskab

 

Oldtidskundskab-1: Homer (f.eks. sammen med dansk)

Mange mennesker er glade for at læse eventyr, og de fleste kender deres Grimm og H.C. Andersen. Men mere end 2000 år før disse eventyr blev til, fortalte de gamle grækere fantastiske historier om guder, helte og monstre. I dette forløb bliver eleverne introduceret til Homer, og de kommer til at høre nogle spændende fortællinger. Endelig skal eleverne i små grupper selv opføre scener fra Iliaden eller Odysseen som skuespil. I de store klasser kan eleverne få redskaber til at analysere de mytiske fortællinger, f.eks. vha. aktant­modellen, som de også bruger i forbindelse med ana­lyse af eventyr.

Målgruppe: 7.-10. klassetrin
Varighed: 90 minutter eller mere
Kontakt: Merle Westergaard (me@vestfyns-gym.dk)

 

Oldtidskundskab-2: Demokrati (f.eks. sammen med samfundsfag)

Hvad er demokrati egentlig for noget? Uden at vi måske tænker over det, er det faktisk en styreform, der blev etableret for mere end 2500 år siden. Men hvordan så demokratiet ud dengang, og hvordan adskiller

det sig fra det repræsentative demokrati, vi har i Danmark i dag? Efter en introduktion til det græske demokrati deles eleverne i grupper af fire, som hver får en guide. De får at vide, at Danmark i 2018 går over til at være et direkte demokrati, og hver gruppe skal nu komme med et kreativt forslag hvordan dette kunne implementeres i DK.

Målgruppe: 9.-10. klassetrin
Varighed: 90 minutter eller mere (eventuelt med en gennemgang af det danske demokrati på forhånd)
Kontakt: Merle Westergaard (me@vestfyns-gym.dk)

 

Oldtidskundskab-3: Kønsroller i antikken:

Ulighed mellem mænd og kvinder dukker ofte op i den offentlige debat. Det kan være foranlediget af kommentarer til magtfulde kvinder, en ny statistik om emnet eller anklager, der for første gang ser dagens lys. De færreste tænker dog over, at de stereotype kønsroller, som vi gør oprør mod i dag, faktisk går helt tilbage til antikkens samfund. Dette forløb vil derfor starte med en introduktion til kønsrollemønstret i antikkens Athen med inddragelse af tekster indenfor flere forskellige genrer. Derefter får eleverne en lille quiz, og til sidst trækker vi lange linjer til nutiden i form af en paneldebat om kønsrollemønstre, sexisme mm.

Målgruppe: 9-10. klassetrin
Varighed: 90 minutter eller mere
Kontakt: Lise Guldborg Birkemose (le@vestfyns-gym.dk)

Billedkunst

 

Billedkunst: Billedrum

Hvordan skaber man et dybt billedrum? Eleverne skal vælge et billede af en Keld Moseholm-skulptur, som klippes ud og limes på et A3-ark. De skal tegne omgivelser omkring figuren, idet de prøver at skabe et så dybt billedrum som muligt ved hjælp af rumskabende virkemidler, som kan introduceres af to vidensguider. Eleverne bestemmer selv, om figuren skal placeres i et landskab, en by, et stort lokale eller andet. Til at finde ud af, hvordan omgivelserne skal se ud, må der bruges ideer fra andre billeder, fx på nettet.

 

Målgruppe: 8.-10. klassetrin
Krav: Klasselokale med projektor
Varighed: 90 min
Kontakt: ab@vestfyns-gym.dk

Historie

 

Historie-1: Den Kolde Krig – Baggrunden?

Kort beskrivelse: Ideen er, at forelæsningen evt. kan bruges som indledning til et undervisningsforløb om Cubakrisen eller i forbindelse med en klasseekskursion til Langelandsfortet.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvor: VG eller på grundskole

 

Historie-2: Holocaust – hvad skal vi huske?

Kort beskrivelse: Kort indføring i Holocaust og et fokus på hvordan vi bedst mindes den forfærdelige begivenhed.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvor: VG eller på grundskole

Samfundsfag
Samfundsfag-1: Unges seksualitet i det senmoderne samfund

Et par VidensGuider laver et kort oplæg om seksualitet i det senmoderne samfund. Oplægget skal være udgangspunkt til, at man i grupper kan udarbejde spørgsmål til en kvantitativ undersøgelse på skolen. Efterfølgende, evt. i en pause, samles data og efter-følgende fremlægges i plenum.

Målgruppe: 8.-10. klassetrin.
Krav: Klasselokale med projektor. At klassen i for-vejen har arbejdet med det senmoderne samfund.
Varighed: ca. 4 timer.
Kontakt: Lars Ohlsen (lo@vestfyns-gym.dk)

Samfundsfag-2: Ungdomskriminalitet og flertalsmisforståelser

Ideen: Vi tror, vi gør som flertallet. Forskning viser, at vi forsøger at leve op til det, vi tror, er andres forventninger til os. Det gælder også risikoadfærd i forbindelse med udviklingen af kriminalitet. Vores to VidensGuider holder et kort oplæg om ungdomskriminalitet og flertalsmisforståelser. Oplægget danner udgangspunkt for en kort kvantitativ undersøgelse af klassens typiske flertalsmisforståelser og en efterfølgende diskussion af, hvordan vi undgår disse.

Målgruppe: 8. til 10. klassetrin.
Krav: Klasselokale med projektor. At klassen i forvejen har arbejdet med identitetsdannelse.
Varighed: ca. 4 timer. (Estimerede)
Kontaktperson: Jakob Kildehave (jk@vestfyns-gym.dk)

Samfundsfag-3: Hvorfor får du de karakterer, som du gør?
Oplæg om Bourdieu

målgruppe: udskolingen
Krav: Klasselokale med projektor.
Varighed: ca. 2 timer. (Estimerede)
Kontaktperson: Mikael Drejer (MD@vestfyns-gym.dk)
gerne videnguider – men mere konkret, når der er bid fra en skole.

Dansk

 

Dansk-1: Retorik i taler 

Hvad er en god tale? Der arbejdes med forskellige genrer – den informative tale, den politiske og lejlighedstalen. Introduktion til det retoriske pentagram. Vi ser – og analyserer forskellige eksempler på taler og prøver at karakterisere dem.

MÅLGRUPPE: 8. til 10. klassetrin
VARIGHED: ca. 2 timer
HVOR? På VG af elever solo, lærer solo, elever/lærer
Kontakt: Alexander Benjamin Clausen
E-mail: ac@vestfyns-gym.dk

 

Dansk-2: Debatkultur

Lær at debattere og både lytte til og udfordre andres holdninger på en konstruktiv måde. Du lærer ligeledes, hvordan man bedst strukturerer et overbevisende argument, og vi afslutter med en formel debat om et aktuelt emne.

MÅLGRUPPE: 8. til 10. klassetrin
VARIGHED: ca. 2 timer
HVOR? På VG af elever solo, lærer solo, elever/lærer
Kontakt: Christina Vinther-Thomsen
E-mail: cv@vestfyns-gym.dk

 

Dansk-3: Geniet og romantikken

Når vi fascineres af rockmusikere som Jimi Hendrix, der sætter ild til deres guitar på scenen og efterlader hotelværelser i kaos, ja, så trækker vi umærkeligt tråde tilbage til romantikkens dyrkelse af geniet.

Digtere før romantikken var håndværkere, der nok var dygtige til at deres udføre deres bestillingsarbejder for typisk enevældige monarker, men i romantikken bliver digteren til en kunstner med stort K. Litteraturen vender sig væk fra den trivielle verden og dyrker i stedet – gennem den udvalgte og inspirerede ener – en guddommelig, ordnet verden, hvor alt er én stor organisme.

Vores to VidensGuider eller en lærer holder et kort oplæg om romantikken, Adam Oehlenschlägers tekst ”Guldhornene” (1802) og afslutter undervisningen med en diskussion af klassens forestillinger af og om geniet.

MÅLGRUPPE: 9. til 10. klassetrin.
VARIGHED: ca. 2-3 timer.
HVOR?: På VG af elever (Klassen skal i forvejen have arbejdet med romantikken i dansk litteratur).
Kontakt: Jakob Kildehave
E-mail: jk@vestfyns-gym.dk

Musik

 

Musik: musikkundskab.

Oplev et modul gennemgang af enkelte af musikkens genre. Eksempelvis Reggae, Soul eller klassisk.
Omfang: 1-2 moduler af 90 min.
Kontakt: Mette Blomquist.
mb@vestfyns-gym.dk
Kor: kom og vær med i et af årets korprojekter og evt. efterfølgende koncert. Undervisningen foregår efter skoletid.
kontakt: Rasmus Tofte Hansen
rt@vestfyns-gym.dk

Psykologi
Psykologi: Kommunikation og konflikthåndtering

Hvordan sender vi bevidst og ubevidst signaler til hinanden – og hvordan kan vi arbejde med konflikter?
Målgruppe: 5.- 6. klasse
Hvem: Elever/elever og lærer/lærer
Hvor: På VG eller på grundskole

Biologi & bioteknologi

Biologi & bioteknologi-1: Genetik – hvorfor ligner dine hvalpe deres mor og far
Kort beskrivelse: Der vil være en gennemgang af den helt grundlæggende genetik med brug af forskellige eksempler- både teoretiske og praktiske. Eksemplerne vil inddrage eleverne som ”forsøgsdyr”, hvor vi undersøger, om eleverne har gener for fx bestemte muskler, øjenfarve og smagssans. Der er tale om en introduktion til fagbegreber som dominant og recessiv nedarvning, allele gener, samt heterozygote og homozygote genotyper. Eleverne vil arbejde med simple krydsningsskemaer og stamtavler.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvem: Elev (sendt ud) eller lærere (på VG)
Hvor: VG eller på grundskole

Biologi & bioteknologi-2: Verdens hurtigste enzym
Kort beskrivelse: Hvad er enzymer og hvordan er de naturens værktøjskassen? Og hvor hurtige kan de være? Dette undersøges ved en analyse af verdens hurtigste enzym Katalase. Eleverne laver et forsøg hvor de laver skumsøjler og ser hvordan forskellige faktorer kan påvirke enzymernes hastighed. Eleverne læser også en lille tekst om enzymer og arbejder med spørgsmål til teksten.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvem: Elev (sendt ud) eller lærere (på VG)
Hvor: VG eller på grundskole

Biologi & bioteknologi-3: Bestemmelse af amylaseaktivitet i spyt.
Kort beskrivelse: I denne øvelse bestemmer vi aktiviteten af udvalgte elevers spytamylase. I øvelsen udnytter vi, at stivelse farves af en iod-opløsning. Ved at måle hvor hurtigt farven forsvinder, når man tilsætter det stivelsesnedbrydende enzym amylase, – enten i form af spyt eller fra en kendt opløsning – kan man få et udtryk for, hvor aktivt ens spyt er. Til det formål benytter vi spektrofotometri og databehandling på computeren. Udover øvelsen gennemgår vi opbygningen af forskellige kulhydrater og forklarer hvordan de bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet. Vi snakker også lidt mere generelt om hvad enzymer er.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvem: Elev (sendt ud) eller lærere (på VG)
Hvor: VG eller på grundskole
Biologi & bioteknologi-4: Respirationsfysiologi
Kort beskrivelse: Respirationsfysiologiske målinger. Måling af lungekapacitet og teori om lungers opbygning.
Målgruppe: 6-7. klasse
Hvem: Elev (sendt ud) eller lærere (på VG)
Hvor: VG eller på grundskole

Kemi

Kemi: pH målinger i din hverdag
Kort beskrivelse: Måling af surhedsgrad i dagligvarer og rengøringsmidler med forskellige 3 forskellige metoder. Vi måler med pH-Sticks, med pH-meter samt med en rødkålsindikator, der laves på stedet. Teori om metoderne og betydning af om et miljø er surt eller basisk.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvem: Elev (sendt ud) eller lærere/elever (på VG)
Hvor: VG eller på grundskole

Religion

Religion: Overgangsritualer
Kort beskrivelse: Kort indføring i teorien, som anvendes på elevens evt. viden om VG/gymnasiet, egen sportsklub, et bryllup eller lignende
Målgruppe: 8.-10. klasse
Hvem:Lærer eller elev/lærer
Hvor: VG

Fysik

Planeterne i vores solsystem.
Der arbejdes med planeternes størrelser og solsystemets skala. Undervejs forsøger vi at besvare spørgsmålet : Kan der være liv andre steder end her på jorden ?
Undervejs udarbejdes en planetsti i relevant størrelsesforhold som senere kan opsættes hvis ønsket.
Afhængig af elevernes niveau beskrives lovmæssigheder gældende for planeter. Eksempelvis Keplers love.
Målgruppe : 5. – 10. Klasse.
Varighed : 90 min.
Kontakt: Kasper Solberg Hansen
(ks@vestfyns-gym.dk)

Dataopsamling og databehandling med telefon eller computer.
Vi laver flere forsøg, hvor vi opsamler data med elevernes egen telefoner / computere. Der benyttes allerede indbyggede sensorer i telefonerne, samt bluetooth kombatible sensorer. Hermed opsamles der let data til videre databehandling. Der arbejdes i modulet efter den hypotetisk deduktive metode. Dvs. eleverne bliver inden forsøget bedt om at fremsætte en hypotese for forsøgene, og efter endt databehandling, enten forkaste eller acceptere hypotesen.
Databehandlingens sværhedsgrad varieres efter klassetrin. Forsøgene kan være alt fra boldkast, opvarming af vand, afbrænding af materialer, lyd – og lys forsøg samt meget mere.
Målgruppe: 5.-10. klassetrin
Krav: Viden om rette linjers forskrift y=a·x+b.
Varighed: 90 min.
Kontakt: Kasper Solberg Hansen
(ks@vestfyns-gym.dk)

Matematik

Hvad kan computeren bruges til i matematik.
Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger og dataopsamling, lærer eleverne hvordan simple sammen¬hænge kan ”spottes” ved at plotte data i regneark. Udover modellering anvendes Excels stati¬stikegenskaber til f.eks. let at tegne pindediagram, regne gennemsnit, kigge på residualplot mm.

Målgruppe: 7.-10. klassetrin
Krav: Klasse med computere med regneark.
Varighed: 90 min.
Kontakt: Jens Sherman Christensen
(JC@vestfyns-gym.dk)

Lær at programmere med Legos robotter.
Med udgangspunkt Legos populære robotserie EV3, tages eleverne med ind i programmeringens univers. Der er tale om helt grundlæggende færdigheder, der trænes og testes i som spændende problemstillinger. Opgaverne kan gradueres alt efter elevernes kvalifikationer.

Målgruppe: 5.-10. klassetrin
Krav: Klasse med lyst til at lege.
Varighed: 90 min.
Kontakt: Jens Sherman Christensen
(JC@vestfyns-gym.dk)

Grundlæggende trigonometri
Med udgangspunkt i definitionerne for cosinus og sinus, introduceres trigonometriske beregninger på retvinklede – og vilkårlige trekanter. Med anvendelse af cosinus, sinus og tangens.
I forløbet kan computeren inddrages med anvendelse af Geogebra.
Målgruppe: Udskolingsklasser.
Krav: Eleverne skal have computer og evt. lommeregner til rådighed.
Kontakt: Jens Sherman Christensen
(JC@vestfyns-gym.dk)

Idræt

Idrætsaktiviteter med teori.
Kort beskrivelse: Som led i besøg på Vestfyns Gymnasium, kan elever prøve idræt i et modul (95 min) Aktiviteterne aftales inden besøget, men kan være. Crossfit, løb, klatring eller boldspil. Der kan alt efter ønske, kobles varierende grad af teori på modulet.
Målgruppe: Udskolingsklasser. (Elever skal medbringe idrætstøj)
Kontakt: Faggruppeansvarlig Lone Hollmann, lh@vestfyns-gym.dk

Filosofi

Etik.
Hvorfor opfører vi os som vi gør? Hvem har sat reglerne for hvad der er etisk korrekt.
Moduler introducerer faget filosofi, samt enkelte af historiens store tænkere.
Omfang. 90 min
Kontakt: Per Berg
PG@vestfyns-gym.dk

Engelsk

Hvordan debatterer man – in english…!
Lær at debattere og både lytte til og udfordre andres holdninger på en konstruktiv måde. Du lærer ligeledes, hvordan man bedst strukturerer et overbevisende argument, og vi afslutter med en formel debat om et aktuelt emne.
MÅLGRUPPE: Udskolingen
HVOR? På VG af elever solo, lærer solo, elever/lærer
Kontakt: Christina Vinter-Thomsen
E-mail: cv@vestfyns-gym.dk

Informatik

Reklamespil
Hvorfor er de fleste spil til telefoner gratis? hvordan tjener dem, der udvikler dem penge? Hvordan skal et spil opbygges, for at man bliver ved med at spille det? Der er altså tale om undervisning, der får eleverne til at være kritiske over for, hvad de spiller og downloader.
Der vil i forløbet være introduktion til udvikling af spil med blokprogrammering.
Målgruppe: 6. – 10. klasse
Hvem: Elever/elever og lærer/lærer
Hvor: På VG eller på grundskole
Kontakt: Betina F. Hoffmann (bf@vestfyns-gym.dk)

Tysk

Tysk-1: Landeskunde. Kender du Tyskland?
Aktivitet: Eleverne bliver på en række ”stationer” præsenteret for Tysklands og tysksprogede lan-des kultur. Der bliver arbejdet med mad, traditioner, musik, filmklip, og udgangspunktet kan f.eks. være en by eller et Bundesland.
Arbejdsformen er interaktiv med fokus både på pro¬ces og på produkt og med vores VidensGuider som igangsættere.

Målgruppe: 7.-10. klassetrin
Varighed: 90 minutter
Kontakt: Vibeke Marxen (VH@vestfyns-gym.dk )

Tysk-2: Vi taler tysk – hele tiden!
Aktivitet: Eleverne bliver på en række ”stationer”
bedt om at løse primært mundtlige, men også skrift¬lige opgaver. Der er tale om sproglige opgaver og kreative opgaver, hvor arbejdsformen er interaktiv med fokus både på proces og på produkt.
Vores VidensGuider er ansvarlige for, at de op¬gave-baserede aktiviteter munder ud i en formid¬ling – på tysk.

Målgruppe: 7.-10. klassetrin
Varighed: 90 minutter
Kontakt: Vibeke Marxen (VH@vestfyns-gym.dk )

Tysk-3: Grammatik
Gennemgang af udvalgte, relevante emner med hen¬blik på større sikkerhed og bedre kommunikation

Målgruppe: 7.-10. klassetrin
Varighed: 90 minutter
Kontakt: Vibeke Marxen (VH@vestfyns-gym.dk )