Udveks­ling med Tyskland

Friedrich-Schiller-Gymnasium – VG’s venskabsgymnasium i Preetz

Udveksling i Preetz

Går du i 2.g? Har du tysk? Og lyst til at prøve skolelivet i Nordtyskland? Så kan du søge om et seks ugers udvekslingsophold på vores venskabsgymnasium i Preetz – en mindre by tæt på Kiel.

Kom tæt på hverdagen

Du bor hos en tysk elev og følger undervisningen på Friedrich-Schiller-Gymnasium, som minder om VG i både størrelse, hverdag og fællesskab. Opholdet ligger i november-december i 2.g og giver dig mulighed for at styrke sproget, få kulturelt indblik og opleve en anderledes hverdag.

Du forbereder dig sammen med VG’s kontaktlærer og aftaler med dine lærere, hvordan du holder trit med undervisningen herhjemme. Det kræver selvstændighed – og du får en masse igen: erfaring, fællesskab og perspektiv.

Udvekslingen går begge veje. Hvert år i sensommeren besøger elever fra Preetz VG i 3–4 uger og bor hos danske elever, der efterfølgende rejser til Tyskland.

Se mere på Friedrich-Schiller-Gymnasiums hjemmeside:

Vil du med?

Hvis du er nysgerrig og har lyst til en uforglemmelig oplevelse? Spørg din lærer eller studievejleder om, hvordan du kommer med.