Gode råd om “Blå bog”

Blå Bog er en traditionsrig mulighed for at samle og bevare gode minder fra gymnasietiden, som I kan tage med jer videre i livet. For at give alle en god oplevelse, når de læser om sig selv i Blå Bog, er det vigtigt at overveje, hvad det er for nogle historier, I fortæller om hinanden, og hvilke ord I bruger.

Selvom Blå Bog skrives på jeres eget initiativ og ikke er en del af undervisningen, skal I være opmærksomme på, at grove eller krænkende beskrivelser i Blå Bog kan betragtes som mobning. Det er derfor vigtigt, at I orienterer jer i skolens antimobbepolitik og studie-ordensregler, inden I går i gang med at skrive Blå Bog. Herudover har vi i vores studie- og ordensregler indsat en ramme for omgangstonen i Blå Bog med denne tekst:

”På Vestfyns Gymnasium lægges der vægt på en god omgangstone og omgangsform. Det forventes, at alle behandler hinanden med respekt, hvad enten der er tale om elever, lærere eller øvrigt personale. Dette gælder også, når man udtrykker sig på skrift og på de sociale medier. Fx skal de Blå bøger udformes sådan, at ingen elever, lærere eller andre ansatte føler sig hængt ud.”

Hvis I kommer i tvivl eller pludselig står i et dilemma, som I ikke kan overskue, så tag fat i skolens ledelse.

Husk at Blå Bog er offentlig for alle på hele årgangen, og at den læses af forældre, lærere og folk uden for skolen. Det kan derfor være en god ide at overveje, om der er historier, der ikke er rare at få bredt ud, som måske kan hindre den enkelte elev i fx at få et bestemt job i fremtiden? Hvis det er tilfældet, eller hvis I er i tvivl, så udelad den historie.

Tag en snak i klassen om nogle fælles spilleregler, som kan være med til at skabe tryghed og tillid. Det kan fx være, at alle skal gennemse og godkende teksten om sig selv, inden den bliver trykt. Det kan også være, at nogle har ønske om slet ikke at være med i Blå Bog, så måske skal I have en regel om, at alle har lov til at sige fra, og at det er helt okay, hvis nogle gør det.

Tag en snak i klassen om, hvilke emner der skal være en del af blå bog. Det kan fx være ”førstehåndsindtryk”, ”nuværende opfattelse”, ”rolle i klassen”, ”tre ting på en øde ø” og ”om 10 år”. Men hvad med scoringer, bommerter, ”det vidste du ikke om…”? Det er emner, som giver nogle elever ondt i maven. Så måske skal I have en regel om, at alle har lov til at sige fra over for nogle emner, og at det er helt okay, hvis nogle gør det.

Tag en snak i klassen om processen. Hvis alle har adgang til at skrive om alle, kan det skabe utryghed og ende med, at der er grove eller krænkende historier om nogle. Det er ikke en rar måde at slutte gymnasietiden på, og selvom det ikke nødvendigvis når med i den endelige tekst, kan skaden være sket i processen. I kan i stedet fx udpege to fra klassen, som får det overordnede ansvar for teksterne, og I kan aftale, at man som elev altid selv har mulighed for at gennemse og godkende billeder og tekst om sig selv, inden bogen går i trykken.

Husk, at I skriver personoplysninger om hinanden og i nogle tilfælde også følsomme personoplysninger. Når I sender den blå bog til tryk, skal der derfor være styr på behandlingssikkerheden. Det kan I sikre ved at spørge leverandøren, om de efterlever Databeskyttelsesforordningen. I skal være særligt opmærksomme på, at leverandøren sletter den tekst, I har sendt, så snart bogen er trykt. I skal også sikre jer, at de kan modtage teksten sikkert fx gennem en krypteret forsendelse. På den måde undgår I, at jeres Blå Bog pludselig ligger frit tilgængeligt på nettet.

Vi håber, at de gode råd og vink kan hjælpe jer med at få en god proces og ikke mindst en Blå Bog fuld af gode minder – samtidig med at I passer på hinanden undervejs. God fornøjelse med blå bog!

Blå bog henvendelser kan ske til Rasmus, han kan tage kontakt til redaktør/trykkeselskab, hvis henvendelsen sker i god tid.

OBS: I skal fastsætte en deadline i god tid inden tryk, så der er mulighed for at se igennem og rette til, så ingen bliver kede af deres blå bog.

Som en rutsjebanetur

Af Femke Dijkstra Zegers

Gymnasiestart kan føles som en hård mundfuld med alle nye indtryk og oplevelser. Men gymnasiestart bliver også starten på tre fantastiske år!

Nogle gange, hvor alt kan føles, som om det falder fra hinanden, kan det faktisk være, at det hele er ved at finde sin rette plads. Sådan lyder et citat (fra en kendt, men desværre ukendt person). Det fortæller meget godt om min oplevelse med gymnasiestart.

Tusindvis af bekymringer fyldte mine tanker op til første dag på gymnasiet. De var som en trykkende klump i maven. Bekymringerne var alt fra, om man ville kunne klare det højere niveau til noget mere absurd som bekymringer, om at man måske bare ville ende med at sidde stortudende på toilettet uden nogen venner! Og ville det, som alle sagde, nu blive tre år af de bedste år af mit liv? Jeg frygtede det værste. At starte på gymnasiet er en omvæltning. Bogstaveligt talt er det en genfødsel, hvor man går fra noget helt velkendt til ukendt. På første skoledag på VG er der nemlig tradition for, at man bliver genfødt. Hvis du selv engang starter på VG, vil du opleve hvorfor!

Aftenen inden den torsdag jeg skulle begynde på gymnasiet, var mit hoved fuldstændigt lammet af de tanker, der sneg sig ind på mig. Nu gik det pludselig op for mig, at livet ikke bare er at flyde rundt uden midler, mål og mening. Men livet er nu fyldt af menneskelighed, mørke og magi. Livet er i dette øjeblik. Selv i de mange øjeblikke man sidder i skolen, og alle de øjeblikke, man laver sine lektier. Og det er nu, der skal tages stilling til, hvad livet og fremtiden skal bruges på. Hvad vil jeg med mit liv?

I grundskolen var der ikke meget at tage stilling til. Alt blev serveret på et sølvfad, og som en marionetdukke tulrede du rundt og fulgte dagens skema. Men nu står du på egne ben. På egen hånd skal du tage betydningsfulde valg om din fremtid.

Valgene bliver heldigt nok delt op i mindre bidder. Det hele ville være en alt for uoverskuelig bid at tage. Først så skal man vælge, om man vil på gymnasiet. Det ville jeg! Jeg har altid forestillet mig, hvordan det nu vil blive, når jeg bliver ”stor” og begynder på VG. Men det øjeblik er altså nu. Og så føler man sig pludselig slet ikke så ”stor”.

Så kommer valget om studieretning. Det kan føles som et hårdt bump med endnu et valg. Men nej, hvor var det også skønt. Nu fik man virkelig mulighed for at tage sit eget liv i hænderne, og vælge, hvad man egentlig vil. Nu kunne jeg endelig få lov til at have øjnene fokuseret i den retning, jeg en dag også vil ende at arbejde med. Naturvidenskab er lige min kop te, så mit valg af linje endte på Matematik-Fysik-Kemi. Tvivlens truende greb om valget kunne ikke undgås, men jeg tror, at jeg kunne være endt med at være glad for det hele. Valget er ikke det vigtigste, men at man er åben, har lyst til livet og lyst til at lære. Det er meget vigtigt. Særligt i forandringernes begyndelse. Om vi kan lide det trygge eller er mere eventyrlystne, så kommer man ikke uden om, at livet er en rutsjebanetur fyldt med forandringer.

I mødet med alt det nye, bliver man også tvunget til at tage stilling til sin egen identitet. Hvordan ser andre mig? Skal jeg være hende den lækre, som har styr på tøjstilen og med det perfekte, lækre feed på Instagram? Eller hvad med ham den kloge med seriøse planer om en karriere, som altid får fingrene i de høje karakterer? Eller den der sidder bagerst i klassen og slagger den?

Når man snakker om gymnasiet, er der mange, der også snakker om lektier, fravær og karakterer. Det bliver man også nødt til at tage stilling til. Men i sidste ende, hvor stor betydning vil det så have? Der er mange veje, og mulighederne er mange. Selvom alle de muligheder kan virke uoverskueligt, så er det nemlig også præcis på gymnasiet, at du har mulighed for at finde ud af, hvad du godt kan lide. Som jeg tidligere kom ind på, så ønskede jeg mig i starten ofte tilbage til de trygge, velkendte rammer. Men bare rolig, jeg kan forsikre dig om, at gymnasiet hurtigt bliver spændende, lærerigt og fyldt med gode venner.

Når du læser det her, så skal jeg snart i gang med 2.g. Her står vi så. Os, som dengang var 1.g’ere. Med sympati og minder tænker vi på alle nye 1.g’ere, der nervøst træder ind ad hovedindgangen. Alle tankerne og bekymringerne, som fylder deres hoveder, var også en del af mig. Overgangenes nervøsitet vil nok altid være der, men det er det værd, selvom det kan føles, som om alt falder fra hinanden. Jeg er måske ikke fremme endnu, men for hver dag kommer jeg tættere på målet, og det hele er faldet på sin rette plads.

Gymnasiestart blev en ny start på tre fantastiske år. Så hold modet oppe.

VG bliver godt!