VG's jubilarer

Tilbud til jubilarer fra Vestfyns Gymnasium

Der afholdes årligt en fest med spisning i regi af Vestfyns Gymnasiums Venner for 25- og 40-års jubilarer på skolen. Vi forsøger at kontakte repræsentanter fra de aktuelle klasser/årgange der undersøger interesseniveauet og indsamler tilmeldinger.

50-års jubilarer inviteres til deltagelse i translokationen med efterfølgende rundvisning på skolen og skolen vil være vært for et glas bobler. Translokationen starter kl. 10, og der bliver reserveret pladser til 50-års jubilarerne på mezzaninen i det nye kantineområde. Man skal naturligvis sørge for at være på plads i god tid således, at alle er på plads i god tid inden studenternes indmarch. Af hensyn til jubilarernes videre planlægning forventes arrangementet afsluttet kl. ca. 13.

50-års jubilarerne henvender sig klassevis til skolen og tilmelder sig senest en uge før translokationen.

I 2026 er situationen lidt speciel i lyset af, at 40-års jubilarerne var samlet til reunion i 2025, så vi forsøger at vurdere hvor stor tilslutningen bliver i år og om der er opbakning til arrangementet. Læs mere på vores facebook-side.